Digitalisering af videobånd

Har du gamle videobånd liggende? Når du får dem digitaliseret kan du se dine værdifulde optagelser igen, og standse yderligere forringelse som følge af alder. DataNord anvender high-end Panasonic videoudstyr og digital stabilisering ved digitalisering af videobånd, så resultatet er ofte bedre end originalen.

Videobånd til USB, priser

Dine videoer leveres på en USB-stick klar til brug. Du sætter bare USB sticken i dit tv eller computer og du er klar til afspille filmene. Den bedste kvalitet opnår du ved at se filmene på et tv. Det nemmeste er bare at lade USB-sticken sidde i dit tv, så er dine film-minder aldrig længere væk end fjernbetjeningen.

Rediger
Digitalisering af videobånd 0-30 min 30-120 min > 120 min
VHS 119,00 kr. 139,00 kr. 198,00
VHS-C 119,00 kr. 139,00 kr.
Video8, Video Hi8 119,00 kr. 139,00 kr.
Digital8 (1) 119,00 kr. 139,00 kr.
MiniDV 119,00 kr. 139,00 kr.
MiniDV til USB RAM * 119,00 kr. 139,00 kr.

Du betaler kun for den tid, der rent faktisk er optaget på båndet. Leveres som MP4 progressiv optimeret HD. Prisen er pr. bånd. Plus pris for USB RAM. Startgebyr 0 kr. Mindste-bestilling 375 kr. Pris for evt. USB-RAM eller andet kan indgå i dette beløb.

Rediger
Tillægspriser, video
Tillæg for NTSC bånd (amerikansk standard) + 50,00 kr.
Tillæg for levering som både DVD og USB, pr. DVD + 50,00 kr.

Video optimering er inkluderet

Der anvendes Time Base Correction ved overspilning. Derudover er en avanceret videooptimering inkl. støjrensning konvertering til MP4 og opskalering til HD yderligere inkluderet. Der tilbydes ikke nogen “basis” overspilning. Se mere her Videobånd – optimering

Basis redigering er inkluderet

Der startes fra starten af båndet, medmindre du har angivet andet. Basis redigering er inkluderet – din video bliver klippet til i længden, så der ikke er lange tomme eller overflødige optagelser til start eller slut. Du behøver ikke at vide præcis hvor meget på båndet der skal optages. Fx. kan du bare sige “50 års fødselsdagen” og så vil irrelevante optagelser til sidst på båndet, fx gamle tv-udsendelser ikke blive medtaget. Dette er ikke en selvfølge hos alle udbydere, hvor du kan måske kan opleve at have 20 min. flimmer til sidst. Hvis der skal yderligere klippes og redigeres, kan det også lade sig gøre. Spørg efter pris. Fx kan uønskede sekvenser klippes fra.

Videobånd til DVD

Du kan også få overspillet videobånd til DVD, men det anbefales ikke som det eneste medie, idet det er et medie på vej til at udgå, og der ikke kan laves den samme optimering og opskalering som ved digitalisering til MP4 filer. Hvis du af en eller anden grund meget gerne vil have DVD skiver, kan du vælge at få det samtidigt med filerne på USB, så har du begge dele. Nogle personer er mere fortrolige med at håndtere et fysisk medie som DVD skiver. Nogle kan godt lide opdelingen i kapitler, som der er på en DVD skive. Desuden fungerer DVD mediet som en slags fysisk backup. Det koster 50 kr. ekstra pr. DVD udover prisen for den normale overspilning. Der anvendes en DVD pr. bånd på max 120 min og to DVD ved bånd på 120-240 min.

Konvertering af VHS, Video8 og MiniDV videobånd

VHS er de “normale” videobånd.  VHS-C  er en mindre udgave af VHS der anvendes i camcordere. Video8, Video Hi8, Digital8 er små bånd, der ligner et gammeldags kassettebånd, de blev primært anvendt af Sony camcordere. MiniDV er meget små bånd anvendt af Panasonic, Sony camcordere mv.

For tiden kan du få overspillet videobånd i følgende formater:
VHS til DVD, VHS til USB.
VHS-C til DVD, VHS-C til USB.
Video8 til DVD, Video8 til USB.
Video Hi8 til DVD, Video Hi8 til USB.
Digital8 til DVD, Digital8 til USB.
MiniDV til DVD, MiniDV til USB.
du kan få overspillet både fra PAL (den normale europæsike standard) og NTSC (amerikansk standard).

Sådan foregår digitaliseringen

DataNord har omkring 15 forskellige videoafspillere/kameraer, så der er også et, der passer til dine bånd. Der anvendes high-end videoafspillere fra Panasonic og Sony. Der anvendes udstyr med elektronisk “Time Base Correction” og om nødvendigt “Digital Noise Reduction”, der retter op på flimmer og slidte optagelser. Kvaliteten vil således blive bedre, end hvis du selv afspiller båndet på en standard videobåndoptager. Og bedre end mange andre udbydere af denne ydelse kan tilbyde. Du kan se eksempler på digitaliserede VHS-bånd her Video, eksempler

Panasonic videobåndoptager

Panasonic high end VHS-båndoptagere

Hvad kan du forvente?

Kvaliteten af datidens analoge video-optagelser kan ikke sammenlignes med nutidens digitale medier. VHS video er væsentlig ringere end normal DVD kvalitet. Videoer optaget med “hjemmevideo” udstyr er ringere end optagelser i professionel kvalitet. Specielt hvis disse er overspillet fra videokamera til et andet bånd. Kvaliteten falder med alderen, men i mange tilfælde holder optagelserne sig faktisk forbløffende godt. Selve digitaliseringsprocessen hvor der, som standard anvendes “Time Base Correction” for at give et roligt billede og software støjrensning og optimering kan dog til en vis grad reducere uro, støj og flimmer, og vil derfor ofte give en synlig bedre kvalitet end det originale bånd.

MiniDV og Digital8 bånd skiller sig ud ved at være digitale. Her er kvaliteten bedre – noget der ligner “DVD” kvalitet. Disse bånd overspilles og optages digitalt via en Firewire forbindelse for at opnå den maksimale digitale kvalitet.

Ukompliceret og sikker ordrehåndtering

Pålidelig og omhyggelig behandling af dine bånd. Dine bånd bliver ikke sendt til udlandet. De bliver ikke overladt til andre. De bliver digitaliseret i Kgs. Lyngby. Du kan sende dem, du kan få dem afhentet eller du kan indlevere dem her i Lyngby efter aftale. Hvis du har bånd hvor du ikke ved, hvad der er på dem, er du velkommen til at tage dem med, og vi kan tage et kortvarigt kig på dem her.

Priser incl. moms. Forbehold for fejl og prisændringer. Tilbud u. f.