Nikon Coolscan scannere
Nikon Coolscan serien er en serie af scannere til scanning af alm. 35mm dias og negativer. Topmodellen er Nikon Super Coolscan 5000 ED. Ved brug af forskellige adaptere er automatiseret scanning af monterede dias, filmstrimler og hele filmruller mulig. Filmscanneren blev introduceret i 2003 og har siden haft et ry som den bedste desktopscanner til 35 mm film. Produktionen af alle Coolscan modeller stoppede i 2010 og der er ikke kommet nogen efterfølger. Brugte Nikon Coolscan sælges stadig til over nyprisen. De scanner med LED lys i modsætning til ældre scannere der havde en alm. lampe (deraf navnet Coolscan). Udover at scanne med almindeligt lys (RGB) scanner den også med infrarødt. lys. Det infrarøde lys går igennem den normale film, men standses af faste partikler som fx. støv. På den måde kan scannersoftwaren registrere støvpartiklerne placering og korrigere for dem. Der findes mindre modeller i Coolscan serien, Nikon IV (LS-40), Nikon V (LS-50) og Nikon 4000 hvor kvalitet og optik grundlæggende er den samme, men hvor hastighed, opløsning og de typer adaptere der kan anvendes er begrænset.
Hvorfor er Nikon scannere bedre end andre scannere?
Det er de fordi de har en topklasse Nikon ED glasoptik bestående af 7 elementer, og fordi scanneren fokuserer individuelt på hvert dias for at sikre maksimal skarphed. Nikon dias scannere fremstilles desværre ikke mere, men handles stadig til høje priser som brugte.
Læs om ED glas her: Comparison of ED glass and ordinary lens
Denne video viser Nikon V scannerens funktion. Nikon V og de større modeller Super Coolscan som DataNord benytter er ens opbygget og har samme optik.
Alle priser incl. moms. Forbehold for fejl og prisændinger. Tilbud u. f.
