Redigering af MP4 video med LosslessCut

LossletCut er velegnet til simpel redigering af MP4 videofiler, fremstillet efter overspilning fra videobånd.

Losslesscut er et gratis og enkelt program til simpel redigering/trimning af videoer. Dvs. det kan bruge til at klippe uønskede dele ud og til at opdele videoen i mindre stykker. Dette kan fx. være aktuelt hvis nogle skal have en del af videoen, og nogle andre skal have en anden del af videoen. Dette program kan, i modsætning til mange andre, gemme den færdige film i det originale format uden rekonvertering (re-encoding) og dermed uden evt. kvalitets-tab.

Losslesscut kan ikke bruges til mere avanceret videoredigering. Hvis du fx. vil indsætte tekster eller overgange. I så fald skal du bruge et rigtigt videoredigeringsprogram, se mere her VideoPad Editor

Video er opbygget af enkeltbilleder (“frames”), fx. 25 billeder pr. sekund. MP4 filer er opbygget på den måde at der er nogle “keyframes” som indeholder et komplet billede, og de efterfølgende billeder er så afledt af denne keyframe. For maksimal kvalitet skal MP4 filer helst klippes ved disse keyframes. Dvs. man kan ikke redigere tidsmæssigt helt nøjagtigt på “frame” niveau. Der kan være flere sekunder imellem hver keyframe.

Simpel redigering af MP4 video uden re-encoding med LosslessCut.

1. Download LosslessCut
https://www.videohelp.com/software/LosslessCut
Det er en exe fil, som skal gemmes på computeren og derefter køres direkte. Dvs. det “installeres” ikke ligesom normale programmer. Du kan evt. gemme det direkte på skrivebordet eller lave en genvej til det på skrivebordet (find filen i stifinder og træk med højre museknap filen ud på skrivebordet og vælg “opret genvej her”)

2. Start Losslesscut
Start Lossletcut, fx. ved at klikke på exe-filen i stifinder. Vælg “File”, “Open” for at importere den video du vil redigere.

3. Rediger video
Brug symboler nederst og evt. yderst th. for at markere de dele der skal klippes fra. Sæt markøren hvor du vil klippe. Du kan se hvor næste eller forrige “keyframe” ligger ved at trykke på de små nøgler. Men det er ikke nødvendig for programmet klipper alligevel til keyframes.

Ved at trykke på symbolet nederst tv. “advanced view” kan du få flere muligheder for at navigere rundt i videoen. Du kan også th. vælge “change segment order” hvis du vil rykke rundt på rækkefølgen af dine segmenter.

4. Eksporter video
Vælg “Export” nederst th. Indstillingerne vil normalt være i orden
Check evt. at der står “Input has 2 tracks” ( audio og video ) og cut mode = “keyframe cut”

Redigering af MP4 video uden re-encoding med LosslessCut

Redigering af video med LosslessCut

 

 

 

 

 

 

 

 

Youtube vejledning til LosslessCut her
https://www.youtube.com/watch?v=YLtGscod3zk
How To Cut, Trim and Split MP4 files Without Re encoding in Seconds !!!

Ovenstående vejledning anvendes på eget ansvar og kan indeholde fejl og forældede oplysninger. Yderligere information kan bl. a. findes i diverse youtube-videoer og i forumer med andre brugere som fx. www.computerworld.dk/eksperten

(c) DataNord 2021